Billede: Zonen for analkirtlerne
På billedet viser jeg på min dansk-svenske gårdhund, det område, du kan massere på bagpoten. Det er nemlig zonen for analkirtlerne og husk både venstre og højre bagpote.
Du kan cirkulere og pumpe i zonen et par minutter eller 5. Tryk ikke for hårdt, da din hund ellers ikke vil ligge stille. Masser gerne flere gange i døgnet.
Hunden har to analsække, også kaldet analkirtler, duftkirtler. Det er hundens “duft-fingeraftryk”, som er med til at identificere hunden ved afmærkning af territoriet. De er placeret under huden på hver sin side af endetarmsåbningen ved anus. Hver analsæk består af et kirtelhulrum, der har en udførselsgang til slimhinden i endetarmsåbningen. Størrelsen af hulrummet kan variere fra størrelsen på en ært til størrelsen på en hasselnød.Analsækken producerer et sekret med en stærk karakteristisk lugt, der har et territorialt formål. I min research er jeg stødt på dyrlæger, der mener, at analkirtlerne også hjælper hunden af med toxiner. Under normale forhold klemmes sekretet ud i små mængder, når hunden har afføring. Sekretet er normalt tyndt og lyst gulbrunt.
Visse hunde har forøget risiko for at få stoppede analkirtler. Dette problem kan bl.a. skyldes overvægt eller for lidt motion. Problemet kan også ses efter en periode med blød afføring. I begge tilfælde tømmes analkirtlerne ikke så hyppigt som de burde, så sekretet ophobes og kan blive så tørt, at tømningen yderligere besværliggøres.
En bestemt hudlidelse (seborrhea) menes også at give øget risiko for analsækbetændelse, ligesom forstyrrelser i immunforsvaret kan være årsag til lidelsen.
Hvis hunden har stoppede analkirtler, vil den forsøge at tømme dem fx ved at kurre bagdelen mod jorden, eller bide eller slikke sig omkring endetarmsåbningen. Der kan nemlig gå betændelse i stoppede analkirtler, så de kan blive hævede og ømme, og analkirtelsekretet vil blive puslignende. Derfor må hunden ikke gå for længe førend den skal til dyrlægen.
Du kan læse meget mere om zoner på hundene i min nye undervisningsbog HER